Allergi og intolerance

Allergi og intolerance giver næsten de samme symptomer.

Allergi er kodet ind i immuncellerne, som har hukommelse.

Intolerance er et fordøjelsesproblem, som oftest skyldes latent ukendt stress, der gør at det parasympatiske nervesystem, der skal fordøje, ikke fungerer optimalt, fordi kroppen, via det sympatiske nervesystem, bruger for megen energi på at beskytte sig mod farer.

90% af det vi kalder allergiske reaktioner er intolerance, idet de ikke ses i tests, som priktest, der kan afdække ca. 33%, blodprøver kan afdække ca. 33%, fødevarebelastninger kan afdække ca. 33%

Intolerance kan fjenres.

Allergi kan bedres.

Ved enhver form for overfølsomhed eller allergi, hvad enten der er tale om berøringsallergi eller luftbåret allergi, er der med stor sandsynlighed også tale om en latent fødevareallergi eller intolerance.

​Ex: Et barn med astma får forværring ved at befinde sig i støvede rum. Når barnet får fjernet eksempelvis mælkeprodukter fra kosten, kan barnet omgive sig med støv, uden at få astma.

​Ex: En mand får udslet på hænderne ved at skrælle kartofler. Når han udelukker kartofler fra sin kost, får han ikke længere udslet af at berøre kartoflerne.

Hvorfor får man allergi?

Der er flere måder ikke at kunne tåle mad på. Der kan være tale om enzymmangel eller en reaktion i immunsystemet.

En person har f.eks. ikke enzymet laktase og kan ikke fordøje mælk. En anden spiser så store doser af samme slags mad, at enzymerne til at omsætte denne madvare opbruges og der opstår en overfølsomhed.

En anden har et immunsystem, der angriber mælken, fordi mælken måske var introduceret for tarmsystemet inden immunsystemet var modent, hvor immuncellerne ikke kunne genkende mælkeproteinerne i forhold til modermælksproteinerne og immuncellerne angriber da mælkeproteinerne i stedet.

Nogle fødevarer er toksiske for kroppen. Hvad der er godt for den ene, er ikke nødvendigvis godt for den anden, fordi vi har et forskelligt immunsystem.

Mulige årsager

Kvinder er langt mere besværet af intolerance end mænd. Det kvindelige kønshormon østrogen øger allergiske reaktioner.

Et spædbarn der ikke bliver ammet fuldt ud i 4 måneder, har større chance for at få allergi, end et barn der er dækket helt ind af modermælk, mens immunsystemet modnes. Undersøgelser viser, at det ikke er en fordel at amme efter barnet har fået tænder og derved er klar til anden føde.

For tidligt fødte børn, får hyppigere allergi eller intolerance, da tarmsystemet ikke er helt modent.

Tidlig indtagelse, af andre proteiner end fra modermælken, kan fremprovokere allergi.

Gentagne antibiotikakure samt hyppige betændelser, influenza og forgiftninger øger risikoen for allergi.

For store mængder ensartet kost øger risikoen for intolerance.

Umoden mad er en stor årsag til allergi og intolerance. Eksempelvis korn, der i dyrkning fremprovokeret med kunstgødning, får ikke tid nok i modningsprocessen, til at proteinerne modnes tilstrækkeligt for tarmen. Ydermere er langtidshævning af brød en nødvendighed for, at brødet kan fordøjes i stedet for at forrådne i tarmen.

Umoden frugt, der modnes efter det er plukket, er ikke nødvendigvis årsag til allergi, men frugten mangler mange mineraler og sukkerstoffer, der kunne være med til at forhindre eller beskytte mod allergier.

Forældre med allergi, kan få børn med allergi, dog ikke nødvendigvis allergi af samme karakter eller mod de samme produkter.

Ud fra egen erfaring ser det ud til at moderens levevis i svangerskabet også har betydning for den såkaldt arvelige allergi.​

Diagnose

​Man har først den endelige diagnose, når man har taget den allergifremkaldende mad væk og personen har det bedre.

Allergi overfor mad, til forskel fra intolerance, forårsager en umiddelbar reaktion, dvs. de fleste pt. er bekendt med en evt. allergi, da de har en umiddelbar reaktion på det de har spist eller berørt.

Allergi er ikke mængdebestemt, men emnebestemt. En person med mælkeallergi kan reagere på en mad med mælkebestanddele i. Den mindste mængde kan altså fremkalde symptomer.

Denne reaktion er akut, men forsvinder indenfor megen kort tid. Lige fra 1/2 time til ca. seks timer. Der er typisk tale om udslet, kløe, akutte hævelser, hjertebanken og rødme eller blussen.

Reaktionen på intolerance kommer snigende langt senere end ved indtagelsen, som regel en dag eller to senere, men ses i værste fald op til en hel uge efter indtagelsen.

Symptomerne kan herefter strække sig over en uges tid eller mere. Jo senere reaktionen efter indtagelsen kommer, des længere varer symptomerne.

Der skal en vis mængde mad til at fremkalde intolerance. Derfor ses intolerance bl.a. hos mennesker, som spiser meget store mængder mad eller meget store mængder af samme fødevareemne.

Da der skal bestemte enzymer til at nedbryde bestemte fødevarer, opbruger man nogle af disse ved indtagelse af megen ensartet kost.

Disse personer kan dæmpe intolerancen, blot ved at holde sig fra de aktuelle fødevareemner i kortere eller længere tid. Som regel 2-6 måneder.

Der er enkelte som ikke frigøres af intolerance. Det gælder de, der har haft intolerancen siden barn, hvor immuinforsvaret dannes.

Visse immunglobuliner; M,G har en livslang hukommelse. Hvis intolerancen som sagt er opstået inden denne del af immunforsvaret er færdiganlagt, er der meget ringe sandsynlighed for, at disse personer senere i livet kan spise den mad, de er intolerant overfor, da immunglobulinerne gemmer hukommelsen herfor.

Tarmflora, tarmvæg

​Hvis tarmfloraen og tarmvægen er intakt, dannes en barriere, overfor de fødevarer vi ikke tåler, således at fødevarerne ikke så let optages. Tarmfloraen nedbrydes ved vedvarende indtagelse af fødevarer man er intolerant overfor, eller ved fortæring af umoden mad, idet disse mademner ikke fordøjes, men forrådner i tarmen. Det skaber luft, ildelugt, forstoppelse, diarrè, klistret afføring og nedbrydning af de sunde tarmbakterier, som holder andre mere sygdoms-fremkaldende bakterier nede. Tarmvægen læderes efter at tarmfloraen er nedbrudt i længere tid.

​Det værste præparat til nedbrydning af tarmfloraen er flour, dernæst antibiotika og penicillin. Cykliner mest kendt som produktet tetracyklin efterlader altid svamp i tarmen, i forbindelse med at tarmfloraen udryddes. Dette kan også forkomme for penicillinprodukter.

Svamp, trøske eller Candida nedbryder selve tarmvægen således at tarmen bliver hullet og alt i tarmen kan passere direkte til blodbanen, uanset om man har enzymer til at nedbryde stofferne eller ej.

Det medfører vedvarende allergiske symptomer, næsten uanset hvilken diæt man holder.

For at opbygge tarmflora skal man først og fremmest indtage mælkesyre-bakterier, men endelig ikke via mælkeprodukter, idet disse kan nære svamp. Mælkesyrebakterierne fås i mange afskygninger, meget gode produkter er Probio-Easy, Vita Biosa, Probiotika 340.

Det vigtigste for enhver der reagerer overfor fødevarer er at holde tarmfloraen intakt ved at udelade føde emner man ikke tåler, samt indtage mælkesyrebakterier for at reparere og genopbygge tarmfloraen og dermed og danne vitaminer i tarmen.

Svamp i fordøjelseskanalen spredes til hele kroppen og forårsager især luft i maven og oppustethed sidst på dagen, mavesmerter, hud- og slimhinde-problemer, ledsaget af stor trang til søde sager og lavt blodsukker.

For at udpine svampen skal man i 4 uger holde sig helt fra sukker, raffineret mel, gær, alkohol og alt eddikesyltet, samt næsten alt frugtsukker. Man kan spise en pære, et æble, nogle blommer og kirsebær. Svampen skal udsultes så den går til.

Symptomerne på svamp er oppustethed efter spisning, træthed, luft i maven, bøvsen og stor trang til sødt. De fleste har flere buksestørrelser større aften end morgen.

Når svampen har været længe i fordøjelseskanalen, vil den ændre sig til rødme og svie i slimhinderne. Så bliver tungen helt rød og uden belægning i områder eller på hele tungen og man får svie og smerter, som minder om mavesår.

Diættest

Intolerance testes ved en udelukkelsesdiæt. Diæten går ud på at man i mindst 5 dage kun spiser frugt, grønsager, fjerkræ, fisk og brune ris. Der kan benyttes salt, ingen krydderier, ingen sukker, ingen olier eller tilsætningsstoffer.

Såfremt man efter de første 5 dage stadig har svære symptomer på eet eller andet, skal man holde startdiæten indtil disse symptomer er aftaget. De behøver ikke være helt væk og 5 dage er nok for de fleste. Til gengæld kan de 5 dage ikke afkortes.

Efter 5. dag (eller mere) tilføjes eet fødevareemne, dvs. tidligst på diætens 6. dag, men kun eet emne. Kommer der ingen reaktion på dette produkt, kan det tilføjes diæten sammen med en ny madvare den 7. dag.

Reaktionen, på det man er intolerant overfor, vil vise sig den dag det spises/testes. Især i form af mavesmerter, luft i maven og træthed.

Det anbefales at undgå den spise, indtil man har været symptomfri et par måneder. Man kan nu prøve at fortære fødemidlet igen og reaktionen vil være meget umiddelbar, såfremt man endnu ikke tåler den.

Der kan kun testes eet fødeemne hver dag.

Diæten overrasker de fleste.

De hyppigste reaktioner findes overfor mælkeprodukter.

Deciderede sygdomme som altid skyldes mælke-intolerance er Morbus Scheurmann, Osgood Schlatter, periostite tib. Ant. (skinnebensbetændelse) Sever (fodsmerter), brystproblemer, blærebetændelse og mellem-ørebetændelse.

Ydermere kunne der være tale om snue, øjenkløe, øjenbetændelse, bihulebetændelse. Mælkeprodukterne forårsager også ildelugtende sved.

De næsthyppigste reaktioner er overfor almindelig hvedemel og måske flere kornsorter. Symptomerne på intolerance overfor hvede kan især være de symptomer vi kender fra svækket Nyre-Qi; nemlig incontinens, hårtab, tidlig gråhårethed, sorte rande under øjne, kolde hænder og fødder, forhøjet blodtryk, urolig nattesøvn og nattesved.

Alle personer med intolerance har symptomer i tarmen oftest i form af ildelugt.

Hvornår falder mistanken?

Spørg om patienten er ammet, har fået antibiotika, især tidligt og gentagne gange.

Er der madallergi i familien? Transitforstyrrelser, obstipation, diarre, luft, ildelugt eller smerter i tarmen skaber stor mistanke.

Behandlingsmuligheder

Vi foreslår en fødevaretest, hvor vi finder frem til de fødeemner, som ikke tåles. Ydermere foreslås indtagelse af mælkesyrebakterier, samt store doser C-vit. Den anbefalede daglige dosis er 500 mg, men denne dosis har ingen effekt på toleranceproblemer. Der skulle tages 5000 mg i stedet, men det er ikke lovligt at anbefale.

Mulige tegn på allergi og intolerance

Fordøjelsestegn: Smerter, obstipation, diarre, ildelugtende tarmluft, ildelugtende afføring oppustethed, mavesår, mavekatar, colitis, peristaltikanomali, candida.

Generelle tegn: Søvnløshed, træthed, stort søvnbehov, rhinitis (løbende næse), bihulebetændelse, øjenbetændelse, næsepolypper astma.

Tegn i huden: Mørke rande under øjnene, eksem, soleksem, pletskaldethed, hårtab, marmorering af hud, karsprængninger, gennemsigtig hud, kløe.

Tegn i led: Uforklarlige ledsmerter, Morbus Scheurmann, Osgood Schlatter, periostite Tibialis Ant. (skinnebensbetændelse).

Neuropsykiske tegn: Tetani (kramper), spasmofili (meget elastisk hud og tendens til alle former for kramper som tarmkolik, hjertebanken, migræne osv.), migræne, vertigo (svimmelhed).

Vaskulære tegn: Tachycardi (hjertebanken), smerter i brysterne/brystspænding især op til menstruation, hypertension (forhøjet blodtryk), hvide fingre.

Gynækologiske tegn: Smerter, svampeinfektion, endometriose, nedsat fertilitet, præmenstruel syndrom.

Psykiske tegn: Adfærdsanomali, hyperaktive børn, søvnløshed.

Tekstforaftter: Anne Marie Vester

Patientberetninger​

​Sofie 5 år er hjerteopereret, lider af tilbagevendende ukendte sygdomme grundet virus af forskellig karakter. Sofie har hovedpine dagligt til tider af migrænekarakter.

Hun fik en allergitest hos Ny Energi, fik stimuleret sit immunsystem til at bekæmpe de forskellige vira. Alle sygdomme forsvandt med det samme, der gik flere måneder inden hun fik en lidt hovedpine igen, men da tog vi en behandling til.

Bemærk, at selv om hverken vi eller lægeverden kunne diagnosticere de mange sygdomme, kunne Sofie alligevel behandles, fordi vi benytter et system, der fortæller hvor kroppen ikke kan reparere sig selv, selvom man videnskabeligt ikke kender disse systemer i kroppen endnu.

65-årig kvinde fik en allergi/intolerancetest, som viste, at hun ikke tålte hvedemel og mælkeprodukter. Hun fik 5 akupunkturbehandlinger med en måneds interval og genvandt håret. Kvinden er fotograferet før behandling og medens det endnu ikke var vokset helt ud.​

World Medicine v/Anne Marie Vester

Slagelsegade 12

2100 København Ø, Denmark

CVR: 12271336

Ny Energi v/Anne Marie Vester
Sønderlandsgade 19
7500 Holstebro
CVR: 12271336