| PROFIL
Akupunktør
|
||
|
Min ungdom er anvendt til at lære om medicin på mange planer. Omdrejningspunktet har været alternative metoder i randen af den anerkendte medicin. Jeg befinder mig stadig i spændingsfeltet mellem de kendte dokumenterede metoder og de nyeste eksperimenter. I min fremtid håber jeg at se frugterne af det samarbejde, som de alternative tænkebaner og den klassiske medicin har påbegyndt. Disse to felters tankegods er begyndt at bidrage positivt til hinandens udvikling. Det alternative felt har tilskyndet vores forståelse af mennesket, og jeg ser frem til, at flere og flere får del i de store landevindinger, der venter, hvis vi tænker på udviklingen af stadig mere effektive og årsagsrelaterede behandlingsmetoder. Min egen historie startede i vestjylland i året 1965. Som 22-årig blev jeg akkupunktør og åbnede klinikken Ny Energi i Holstebro. Efter 1 1/2 år indgik læge A. Korsgaard et samarbejde med klinikken. Dette samarbejde varede i 7 år og viste sig at blive afgørende for klinikkens udvikling, idet det blev årsagen til, at jeg fik adgang til det alternative miljø på internationalt plan, nemlig til meget dygtige læremestre, herunder klassiske akkupunktører ved ChangChun Universitet i Kina. I 1990 indtraf en epokegørende begivenhed. Det var mødet med den franske læge og øreakupunktør Raphael NOGIER, som siden har været min lærer, inspirator og personlige ven. Med hans tilsynekomst i Danmark fik vi en helt ny kultur indenfor uddannelse i akupunktur. Effekten af dr.R. Nogiers besøg i Danmark vil vi først forstå omfanget af over tid; en effekt, som alle, der har medvirket på hans kurser, har andel i. I 1999 præcenterede dr. NOGIER mig for sin kollega dr. Michel Marignan, som jeg siden har stået i lære hos i posturologien. Michel Marignan leverer resultater, der ikke er set tidligere. Han har bidraget til min uddannelse og forståelse for en sygdoms opståen, der for mig, er ubeskrivelig. Mennesket bliver aldrig færdig med at lære, med at opleve, med at udvide det at leve ved at lære. For mennesket er drevet af en medfødt trang til viden. Denne viden rummes i særdeleshed indenfor den medicinske forskning og de empiriske resultater, vi opnår, når videnskaben kommer med på vore klinikker. Jeg har stødt på mange tendenser, meninger, postulater gennem min uddannelse og forskellige retninger. Når man beskæftiger sig med et fag som akupunktur, -der kort sagt er at fortælle kroppen den er syg og bede den reparere sig, -er det af afgørende betydning ,at personen har en karakter og personlighedsstruktur, der bevarer sund skebsis. Det har for mit vedkommende været, at holde mig tæt til de kilder der forsker i akupunktur og dokumenterer og videnskabeliggør faget, finder frem til misforståelser fra fortiden. Således er akupunktur i vor tid, en livsvarig uddannelse, hvor akupunktørens opfattelse af filosofien og videnskaben er afgørende for, en seriøs diagnose. Vi har kun set starten af, hvad akupunktur kan udrette, derfor er min egen trang til viden og udvikling er det eneste jeg med sikkerhed kan sige, at den alternative medicin eller den videnskabelige medicin ikke kan helbrede. Tak fordi du besøgte min side! Måske mødes vore ideer i praksis en dag! Venlig hilsen Anne Marie Vester
|
||